For at blive bedre til at tegne digitalt på min iPad Pro, købte jeg kurset “Portfolio Prompts” af PastaNick, som er kendt for hans mange forskellige typer af illustrationer i Procreate.
Det første projekt var for Amazons nye madkoncept “Amazon Fresh”, som er et koncept tilsvarende Nemlig.com i Danmark. De ønskede en ny indpakning til konceptet, hvor kravende var at mønstret skulle være simpelt, charmerende og repræsentere den friske mad, som er med i konceptet.
Det første skridt var at lave et moodboard. Her fandt jeg illustrationer og mønstre på Pinterest, som jeg synes var inspirerende, sådan at jeg havde en idé om hvilken stil jeg selv ville anvende. (du kan se hele boardet ved at trykke på billedet nedenfor)
Efter at have fundet inspiration, skulle jeg bestemme mig for hvilke madvarer jeg synes skulle indgå i mit design. Her valgte jeg de madvarer der faldt mig først ind, idet jeg tænkte på friske madvarer. Resultatet blev primært frugt og grøntsager, men der blev også plads til en protein i form af fersk laks. Med elementerne på plads, var næste skridt at lave en skitse af de enkelte elementer.
Med sketchen på plads kunne jeg gå i gang med at tegne de endelige elementer ud fra den givne designguide. Her var eneste krav at de blev udført simpelt, samt ud fra en række enkelte farver. Jeg valgte at lave en smule tekstur i hvert element, for at indpakningen ikke skulle blive alt for flad i udtrykket.
Herefter kunne jeg kreere det endelige mønster som skulle bruges på indpakningen. Jeg sørgede for at lave mønsteret sådan at det kan gentages ud i det uendelige, sådan at det passede til flest mulige indpakninger. Dette var ikke et krav eftersom det var en fiktivt projekt, men eftersom jeg gerne ville lære teknikken til fremtidigt arbejde, valgte jeg at gøre det alligevel.
Slutteligt indsatte jeg printet på diverse Mockups, ligesom jeg ville gøre det hvis jeg skulle præsentere det for “en rigtig kunde”. Resultatet kan du se nedenfor.
Dette projekt er fiktivt og er altså ikke direkte associeret af Amazon.
Postet: 10/11-2021
Tlf. 29 647 647
CVR 40668764
Stefansgade 51
8700 Horsens